Hos Spira Autismecenter benytter vi i vores pædagogiske arbejde en bred vifte af metodiske tilgange, som vi tilpasser den enkelte borgers særlige behov og forudsætninger. Vores arbejde handler om at øget livskvalitet. Om at hjælpe vores borgere til et stabilt livsforløb uden unødvendige frustrationer, nederlag og daglige kampe. En dagligdag med overskud til at opleve det nære, nyde meningsfyldte aktiviteter og med plads til at udvikle sig på egne betingelser. Vi arbejder med at skabe forudsigelige, strukturerede og genkendelige rammer for den enkelte borger.

– Vi ved, at faste, genkendelige og forudsigelige rutiner og visuelle strukturer, skaber ro og tryghed for mennesker med autisme spektrum diagnose. Vi stiller derfor krav som er overskuelige for den enkelte for derigennem at skabe succesoplevelser hvilke vi mener er motivationsfaktor for kompetenceudvikling.

Specifikt er målgruppen unge og voksne med Autisme Spektrum forstyrrelser (ASF) med komorbide diagnoser, som eksempelvis mental retardering, borderline, stress, angst, epilepsi, depression, søvn- og spiseforstyrrelser, OCD, Tourette, ADHD mfl. Borgerne kan have personlige og – eller adfærdsmæssige problematikker, samt problemskabende adfærd.

I vores pædagogiske arbejde benytter vi en bred vifte af metodiske tilgange, som vi tilpasser den enkelte borgers særlige behov og forudsætninger.

Vores arbejde handler om at øget livskvalitet. Om at hjælpe vores borgere til et stabilt livsforløb uden unødvendige frustrationer, nederlag og daglige kampe. En dagligdag med overskud til at opleve det nære, nyde meningsfyldte aktiviteter og med plads til at udvikle sig på egne betingelser.

Vi arbejder med at skabe forudsigelige, strukturerede og genkendelige rammer, som er tilpasset den enkelte borger. Vi ved, at faste og meningsfyldte rutiner er med til at skabe ro og tryghed for især borgere med ASF-diagnose. Vi stiller få, overskuelige krav, som udvikler borgerens positive kompetencer gennem små og sikre succesoplevelser, hvor opgaverne tilpasses nærmeste udviklingszone.

I vores pædagogiske arbejde bruges flere forskellige metoder som vi mener, giver borgeren de bedste forudsætninger for trivsel og læring. Herunder kan nævnes TEACCH, Low arousal, Relationspædagogik, Fysio- & ergoterapi m.fl.

Én vil vi nærmere uddybe nedenfor, da vi mener at denne er essentiel for at kunne arbejde udviklingsorienteret og bibeholde motivation og livskvalitet.

Neuropædagogisk fokus

Neuropædagogik som metode, hjælper medarbejderen til at finde ud af hvordan der kan planægges aktiviteter og behandling, der kan skabe udvikling hos den enkelte borger. Evnerne hos borgeren til at bearbejde informationer, er vigtig for udvikling.

Ved udarbejdelse af analyser får vi en forståelse af borgerens kompetencer og ressourcer. Dermed dannes grundlaget for tilrettelæggelse af både den faglige og individuelle indsats ift. borgeren.

I den neuropædagogiske tilgang arbejder vi med:

  • Tilpasning af aktiviteter som den enkelte borger kan mestre
  • Aflæsning (spejlneuroner)
  • Dagsform
  • Tilpasning til borgerens udviklingsniveau
  • Trygge og rolige rammer
  • Dopaminudløsende aktiviteter som skaber en langt bedre balance i det parasympatiske nervesystem, hvilket gør det lettere for den enkelte borger at udvikle sig og lære nye ting.

Derudover udarbejdes en livshistorie for at hindre at der planlægges aktiviteter der kan fremkalde erindringer der har været negative for den enkelte og dermed udløse en negativ problemskabende adfærd.

Den laves i samarbejde med borgeren selv (såfremt dette er muligt) og pårørende der har kendt borgeren gennem hele livet.

Formålet med analyser, livshistorier mv. er, at kompensere for vanskeligheder og at udnytte de muligheder og ressourcer der ses hos borgeren, idet den neuropædagogiske tilgang er en helhedsorienteret tilgang som ses i sammenhæng med den aktuelle kontekst og situation.

En neuropædagogisk indsats kan være:

  • Borgerens lærings- og mestringsstrategier
  • Borgerens individuelle styrker og svagheder
  • Omfang og placering af en funktionsnedsættelse eller skade i hjernen og dermed de neuropsykologiske vanskeligheder
  • Relationen mellem medarbejder og borger
  • Borgerens oplevelse af mening og sammenhæng

Faglig værktøjskasse

TEACCH – Treatment and Education of Autistic and Related Communication for Handicapped Children

Som en struktureret pædagogisk referenceramme, der betyder at der arbejdes målrettet, systematisk og struktureret for at skabe et miljø for den enkelte borger, der er forudsigeligt og ikke mindst overskueligt.

I arbejdet med visualiseret, struktureret pædagogik anvender vi individuelle, visualiserede støttesystemer som er relevante for den enkelte borger.

Vi anvender blandt andet:

  • Piktogrammer
  • Konkreter
  • Boardmaker
  • KAT-kassen
  • iPads

Motivation

Struktur og rammer der giver mening for den enkelte borger er en god motivation for at den enkelte udvikler sig. Indsatser der øger motivationen planlægges nøje.

Aktiviteter og indsatser skal:

  • Tilegnes den enkelte
  • Være spændende
  • Give mening
  • Kunne udløsebelønning

Forklaringsmodeller

Vi mener at de psykologiske forklaringsmodeller giver os et anvendeligt udgangspunkt til at forstå de komplicerede problemstillinger som vores målgruppe har.

Her er tale om tre overlappende teorier:

  • Mentaliseringsforstyrrelse
  • Central Kohærens
  • Eksekutive funktioner

Sansemæssige forstyrrelser

Vi har meget fokus på de sansemæssige forstyrrelser som mange i denne målgruppe har som en udfordring.

Vi arbejder med fire forskellige former:

  • Underfølsomhed for sanseindtryk
  • Overfølsomhed for sanseindtryk
  • Vanskeligheder ved at strukturere sanse indtrykkene.
  • Svært ved at forstå eks. lyden af fly, lyd i skoven m.m.

Derfor er det vigtigt at vi arbejder med disse og forstår det kaos der opstår hos borgerne og være i den relation også. Vi skal som medarbejdere være borgernes hjælpere og dermed bygge bro mellem deres sanseforstyrrelse og vores neurotypiske verden.

Low arousal

En tilgang der mindsker konflikt og problemskabende adfærd. Der arbejdes med afledning, afskærmning og en minimum af stimuli. Derudover sætte krav til den enkelte der er overskuelige og kan honoreres af borgeren.

Som medarbejder kan man med stemme og kropssprog, nedtone affekt. Det vil sige at man undgår øjenkontakt og andet konfronterende kropssprog og taler med dæmpet stemme. På den måde vil stress og indre ængstelse hos borgeren mindskes.

Mange mennesker med Autisme bliver affektsmittede og derfor er denne tilgang og forståelse særdeles vigtig, da man selv skal bevare roen og på den måde smitte positivt og reducerer dermed en frustration eller problemskabende adfærd.

Som Bo Heilskov siger ”Man skal have kontrol over sig selv, hvis man skal kunne aflevere lidt kontrol til en anden”.

Stressfølsomhed

Mange undersøgelser viser at mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD har en meget forøget stressfølsomhed. Det betyder at vi er nød til at have fokus på dette. Vi arbejder ud fra Bo Heilskovs stress model.

Denne model viser hvordan borgeren har det i nuet. Modellen hjælper os med at kvalificere de faktorer og situationer der giver borgeren stress.

Når stress hos borgeren bliver for høj opleves kaos. Der er signaler/tegn som vi kan se og handle ud fra, således at vi hjælper borgeren med at undgå kaos.

Optaktssignaler

Negative optaktssignaler:

Utryghed, aggressivitet, mindsket tillid, øget sansefølsomhed, rastløshed, søvnproblemer, uro, angst, depressive tendenser tvangshandlinger.

Positive optaktssignaler:

Skærme sig fra andre, selvskadende adfærd (eks. Bide sig selv)

Personlige optaktssignaler:

Lyde, tics, bevægelser, stirrende øjne.

Færdighedstab:

Sociale færdigheder, hygiejne problemer, hverdagsfærdigheder, mindre fleksibel, ordenssans.

Kaostegn

Handlingslammelse

Voldsom selvskadende adfærd:

Udadrettet adfærd, spark, spyt, bid m.m.

De langvarige kaostegn:

  • Psykotiske episoder og kan på sigt udvikle sig til skizofreni
  • Depression eller apati
  • Angsttilstand
  • Spiseforstyrrelse
  • Stress overbelastning eks. smertesyndrom eller træthedssyndrom.