Hos Spira Autismecenter benytter vi i vores pædagogiske arbejde en bred vifte af metodiske tilgange, som vi tilpasser den enkelte borgers særlige behov og forudsætninger. Vores arbejde handler om at øget livskvalitet. Om at hjælpe vores borgere til et stabilt livsforløb uden unødvendige frustrationer, nederlag og daglige kampe. En dagligdag med overskud til at opleve det nære, nyde meningsfyldte aktiviteter og med plads til at udvikle sig på egne betingelser. Vi arbejder med at skabe forudsigelige, strukturerede og genkendelige rammer for den enkelte borger.
– Vi ved, at faste, genkendelige og forudsigelige rutiner og visuelle strukturer, skaber ro og tryghed for mennesker med autisme spektrum diagnose. Vi stiller derfor krav som er overskuelige for den enkelte for derigennem at skabe succesoplevelser hvilke vi mener er motivationsfaktor for kompetenceudvikling.
Specifikt er målgruppen unge og voksne med Autisme Spektrum forstyrrelser (ASF) med komorbide diagnoser, som eksempelvis mental retardering, borderline, stress, angst, epilepsi, depression, søvn- og spiseforstyrrelser, OCD, Tourette, ADHD mfl. Borgerne kan have personlige og – eller adfærdsmæssige problematikker, samt problemskabende adfærd.
I vores pædagogiske arbejde benytter vi en bred vifte af metodiske tilgange, som vi tilpasser den enkelte borgers særlige behov og forudsætninger.
Vores arbejde handler om at øget livskvalitet. Om at hjælpe vores borgere til et stabilt livsforløb uden unødvendige frustrationer, nederlag og daglige kampe. En dagligdag med overskud til at opleve det nære, nyde meningsfyldte aktiviteter og med plads til at udvikle sig på egne betingelser.
Vi arbejder med at skabe forudsigelige, strukturerede og genkendelige rammer, som er tilpasset den enkelte borger. Vi ved, at faste og meningsfyldte rutiner er med til at skabe ro og tryghed for især borgere med ASF-diagnose. Vi stiller få, overskuelige krav, som udvikler borgerens positive kompetencer gennem små og sikre succesoplevelser, hvor opgaverne tilpasses nærmeste udviklingszone.
I vores pædagogiske arbejde bruges flere forskellige metoder som vi mener, giver borgeren de bedste forudsætninger for trivsel og læring. Herunder kan nævnes TEACCH, Low arousal, Relationspædagogik, Fysio- & ergoterapi m.fl.
Én vil vi nærmere uddybe nedenfor, da vi mener at denne er essentiel for at kunne arbejde udviklingsorienteret og bibeholde motivation og livskvalitet.
Neuropædagogisk fokus
Neuropædagogik som metode, hjælper medarbejderen til at finde ud af hvordan der kan planægges aktiviteter og behandling, der kan skabe udvikling hos den enkelte borger. Evnerne hos borgeren til at bearbejde informationer, er vigtig for udvikling.
Ved udarbejdelse af analyser får vi en forståelse af borgerens kompetencer og ressourcer. Dermed dannes grundlaget for tilrettelæggelse af både den faglige og individuelle indsats ift. borgeren.
I den neuropædagogiske tilgang arbejder vi med:
- Tilpasning af aktiviteter som den enkelte borger kan mestre
- Aflæsning (spejlneuroner)
- Dagsform
- Tilpasning til borgerens udviklingsniveau
- Trygge og rolige rammer
- Dopaminudløsende aktiviteter som skaber en langt bedre balance i det parasympatiske nervesystem, hvilket gør det lettere for den enkelte borger at udvikle sig og lære nye ting.
Derudover udarbejdes en livshistorie for at hindre at der planlægges aktiviteter der kan fremkalde erindringer der har været negative for den enkelte og dermed udløse en negativ problemskabende adfærd.
Den laves i samarbejde med borgeren selv (såfremt dette er muligt) og pårørende der har kendt borgeren gennem hele livet.
Formålet med analyser, livshistorier mv. er, at kompensere for vanskeligheder og at udnytte de muligheder og ressourcer der ses hos borgeren, idet den neuropædagogiske tilgang er en helhedsorienteret tilgang som ses i sammenhæng med den aktuelle kontekst og situation.
En neuropædagogisk indsats kan være:
- Borgerens lærings- og mestringsstrategier
- Borgerens individuelle styrker og svagheder
- Omfang og placering af en funktionsnedsættelse eller skade i hjernen og dermed de neuropsykologiske vanskeligheder
- Relationen mellem medarbejder og borger
- Borgerens oplevelse af mening og sammenhæng